Sådan ændrer kroppen sig efter døden

Når et menneske dør, ændrer kroppen sig en del. Hvor hurtigt disse ændringer finder sted, afhænger blandt andet af temperaturen og luftfugtigheden omkring liget. Hvis man eksempelvis vælger at balsamere et lig, vil kroppen ikke ændre sig i ugevis.

Derfor ændrer kroppen sig efter døden

Når et menneske dør, vil kroppen begynde at gennemgå en række af forskellige stadier. Faktisk begynder disse forandringer ganske kort efter, at den pågældende er død. Det første tegn er, at maven bliver misfarvet og begynder at lugte underligt. Dette skyldes, at enzymer og bakterier begynder at nedbryde proteinet i kroppen. Når det sker, bliver der dannet svovlbrinte, hvilket lugter en del.

Så hurtigt ændrer kroppen sig efter døden

Som nævnt er det miljøet omkring liget, der er afgørende for, hvor hurtigt liget ændrer sig. Hvis et menneske dør i et rum, hvor der er en normal temperatur, vil man ofte ikke bemærke nogen kropslig forandring i løbet af det første døgn. Det skyldes, at det er henholdsvis ilt, varme og fugt, der starter hele henfaldsprocessen.

Derfor opstår der ligpletter

Når et menneske dør, vil blodet i kroppen synke ned og fylde blodkarrene i den nederste del af kroppen. Det fører til, at der opstår ligpletter. Ligpletter er pletter med en blårød nuance. Fordelingen af ligpletter kan være med til at vurdere, hvornår dødsfaldet indtraf.

Kroppen bliver stiv – og så blød igen

Når et menneske dør, vil kroppen blive helt stenhård og stiv. Dette sker relativt hurtigt efter dødsfaldet – oftest inden for to timer. Kroppen er allerstiveste, når der er gået ca. ti timer fra tidspunktet hvor døden indtraf.

Efter to til tre dage med denne tilstand, vender kroppen igen tilbage til at være blød og bevægelig.

Når dødsfaldet er sket i et fugtigt miljø

Hvis et menneske dør i et fugtigt miljø, vil det betyde, at kroppen rådner i et hurtigere tempo end ellers. Det kan blandt andet være tilfældet, hvis et menneske er druknet.

I så fald skal liget forberedes til begravelsen på en anderledes måde. Her vil liget blive dækket af cellulose, der er blevet gennemblødt i formalinvæske. Herefter vil liget blive lagt i en tyk plastikpose og blive forseglet med en lynlås. På den måde minimeres lugten fra liget, når det bliver anbragt i en kiste.

Balsamering

Hvis begravelsen først skal finde sted længe efter dødsfaldet, hvis det skal være en begravelse med åben kiste, eller hvis de efterladte gerne vil sige personligt farvel, kan man balsamere liget. På denne måde går man ind og afbryder forrådnelsesprocessen.

I Dannark er der ikke tradition for at have en hverken delvis, eller helt, åben kiste under begravelsen. Derfor er der heller ikke særligt mange, der gør brug af balsamering.

Vejer sjælen 21 gram?

For mange år siden, hævdede en amerikansk læge ved navn Duncan MacDougall, at mennesker tabte sig 21 gram i det øjeblik, hvor de døde. Derfor mente MacDougall, at det var et bevis for, at sjælen fandtes, og at den i øvrig vejede 21 gram.

Teorien er aldrig blevet endegyldigt påvist. Derfor er der også nogle, der slet ikke tror på den. Hvorimod andre mener, at de 21 gram blot er den luft, som går ud af et menneske, når det dør.