En smuk afsked er et godt minde. Det at miste et menneske, der står en meget nær og som man måske har levet sammen med i mange år, er ofte en meget svær situation. Der kommer mange spørgsmål af både praktisk og menneskelig karakter, og det hele kan virke meget uoverskueligt. Siden 1924 har vores familie arbejdet som bedemænd i København og været behjælpelig med at bistå ved begravelser og bisættelser både herhjemme, men også i udlandet. Vi er kendt for at kunne opfylde særlige ønsker og sørge for alt det praktiske, uanset tro eller medlemskab af Folkekirken. Vi står altid til rådighed og kan kontaktes døgnet rundt.